onsdag den 8. april 2009

Er du interesseret i at læse mere om hvordan livet kan leves efter en apopleksi, med en senhjerneskade, så klik ind på www.joergenmeier.dk

tirsdag den 24. marts 2009

TANKER VED HJEMKOMSTEN ( Jørgen )

Forventningens glæde siges ofte at være den største. Vores forventninger og glæden før denne rejse var meget stor. Og vi blev ikke skuffede. Mellem 6 mennesker vil der jo altid være ting der lige skal afstemmes, men i kernegruppen, de 4 handicappede gik alt gnidningsløst. Rolf var blogmaster. Han var meget bevidst om, at det var vores ferie, så han fokuserede på vores oplevelser, hvordan han selv oplevede ferien, kulturen mm. hørte vi andre om, men det kom ikke med. Rolf var ansat af Kolding kommune som ledsager for Søren, d.v.s. han skulle være Sørens arme og ben at ”Søren” så også gav os andre en hånd eller fod en gang i mellem fik så alt til at glide lidt nemmere. Netcafeen, lå lige ved hotellet, så vi andre kunne lige smutte med der ned og være med til at sætte billeder ind og lave billedteksterne, uden at være ansvarlige for den overordnede redaktionelle linje.
Men ingen tvivl om at ferien indfriede alle forventninger, se billederne, Verner og tsunamien. Katja fik også besejret nogle bjergtoppe, snorkle, se tropefisk i naturlige omgivelser,fik aktiveret sit engelske og sit mod, stemningen var helt euforisk den dag Søren havde ligget og sovet, og Katja om eftermiddagen fortalte at hun lige var gået ned i byen og fundet et spisested, og fået en laksesandwich til frokost.
Der er ikke meget tvivl, næste år når vinteren strammer til og vi bliver stive og ømme i vore lammede ekstremiteter, rejser vi efter varmen igen.
Cuba er på tale. Der kommer utvivlsomt store ændringer de kommende år, Raul Castro nærmer sig USA så om føje år ligger der en Mc. Donald på hvert andet hjørne og Coca cola bliver smidt i nakken af en. Så skal man nå at opleve den typiske cubanske kultur, så er det nu. Så må vi jo se om vi kan finde en ledsager der er lige så skrap til at lave en ferieblog til den tid.

TAK FOR I ÅR

Verner og tsunamien

Verner var også i Patong 26.12.04 da tsunamien buldrede ind over kysterne. Her sidder verner ved det træ hvor han sad delvist beskyttet i 2002. De skulle da op på fortovet og var derfor tæt ved træet. Udsigten ned mod strandpromenaden, Hvor verner så bølgen slå op over palmerne et øjeblik senere ramte en syndflod af vand, sand og mudder ham, og sendte ham 100 meter bagud til damen og de hvide streger på asfalten. Straks efter flød der lig omkring Verner. I bygningen på modsatte side af vejen havde man registreret jordskælvet og sendt alle i beskyttelsesrummene. Da vandet så kom buldrende, druknede der 150 personer . Verners ledsager kunne ikke trække Verner fri og i sikkerhed. Men til alt held kom en thailænder på motorcykel forbi og trak Verner i sikkerhed.
Det var et af Verners store mål med rejsen at gense havet og få oplevelsen fra 2004 sat på plads. Første gang han var på stedet var han meget berørt, men senere gik det fint med at være der. Hjemkommet til Danmark, kunne Verner fortælle at han for første gang siden 2004 havde det godt i sin mave

Her oplevede Verner tsunamien


Sådan så vi ud



Den danske konvoj klar til en ny
ekspedition, her foran hovedkvarteret.

torsdag den 26. februar 2009

Halvdags snorkeltur

Imens Ulla og Verner tog en afslapningsdag med strandtur og toejindkoeb, tog Katja, Soeren, Joergen og undertegnede paa udflugt.
Vi blev samlet op ved hotellet og koert til den anden side af oen, hvorfra vi foerst sejlede ud til en lillebitte oe i en forvokset speedbaad. Paa denne oe snorklede vi udfra stranden. Herefter sejlede vi ud paa aabent vand og snorklede nu fra baaden. Det sidste holdt gjorde vi paa en anden lille oe, inden det gik tilbage til Phuket igen.

For nye snorkeldykkere var der rig mulighed for at se paa spaendende fisk og undervandslivet, men for garvede dykkere var det dog ikke vaerdigt til sammenligning med dykkerparadiser saasom Roede havet.
Baadfoereren var et rigtigt legebarn og vi fik en demontration af hvor hurtigt baaden kunne accellerere og dreje rundt om sig selv.
Vi fik taget nogle undervandsbilleder, men mistede desvaerre kameraet et sted paa havetsbund eller overflade!... oevv.
I de ca. 4 1/2 time der gik fra vi sejlede afsted til vi kom hjem igen faldt vandstanden ca. 2 meter. Det betoed at vi skulle op af en godt 2 meter hoej stige for at gaa fra borde... puhaa, det var lidt af en udfordring.

Vi havde en god og oplevelsesrig dag fyldt med masser af havvand, svoemning, snorkling, sol, hurtig snakkende guide, sejllads mm., hvilket ikke underligt ogsaa tog godt paa kraefterne. Da vi var ude at spise i gaar aftes var der vist flere oejenlaag, der var ved at falde i og de fire eventyrlystne gik direkte hjem og i seng efterfoelgende, mens Ulla og Verner lige skulle et smut i byen igen.

onsdag den 25. februar 2009

Spasserskubberen og ladyboyfobieren

Ja med saadanne overskrifter kan denne blog nu snart konkurrere med BT, ekstrabladet og de kuloerte ugeblade, men vent historierne er endnu bedre...

De badende gaester ved hotellets svoemmingpool fik sig igaar en forskraekkelse og grund til overordentlig forargelse!
En gangbesvaeret mand havde brugt de sidste mange minutter paa at gaa langs kanten af bassinet med en kvinde ved siden til at stoette sig. Lige pludselig rejser en anden kvinde sig som laa i naerheden, gik direkte hen til manden og resolut skubbede manden i vandet med et kraftigt skub, hvorefter den foerste kvinde hoppede i, angiventlig for at redde manden... Der var mange forargede blikke i og omkring poolen...
Hvordan kan man dog opfoere sig paa denne maade... uforskammet!!

Fra vores side saa historien nu lidt anderledes ud. Soeren vidste ikke helt hvorledes han skulle komme ned i vandet imens Katja stoettede ham. Saa bad Soeren om ikke han bare kunne blive skubbet direkte i vandet, hvorefter Ulla rejste sig og gjorde dette... Det kan godt vaere at Ulla ikke er saa velanset i poolomraadet efter denne episode...hehe


Til den anden overskrift!
I kraft af at vi i rejsegruppe ikke er identiske individer har vi ogsaa forskellige personlige graenser og holdninger. Dette er ingen undtagelse naar vi kommer til hvordan vi hverisaer har det med de mange ladyboys vi ustandseligt stoeder paa.
Dette har givet anledning til mange diskussioner og en masse drillerier. Alle i gruppen(undtagen Verner) synes, at det kunne vaere ustyrligt morsomt at leje en ladyboy og lade ham/hende ligge inde paa Verners vaerelse til naar han kommer hjem paa vaerelset eller efterlade ham alene paa vores lokale "boessestreet" som vi kalder et straede der ligger lige ved siden af hotellet, hvor der hver aften er fyldt med baade paaklaedte og halvnoegne boesser, ladyboys, dragqueens og reklamer for mandestrip mm...
Vi gik hjem igennem straedet her til aften, hvor Verner proevede at kigge den anden vej saa godt han kunne, men det er desvaerre lidt svaert naar der er pakket med det han ikke vil se paa BEGGE sider af gaden... hehe... stakkels Verner, men vi andre har det ihvertfald sjovt;-)